Om ensilering

Måden afgrøderne bliver dyrket, bjerget og ensileret på, har afgørende betydning for dyrenes foderoptagelse, produktion og sundhed, og har derfor stor økonomisk betydning. Alle led i foderkæden skal optimeres, så mængden og kvaliteten bliver i top, og omkostningerne per foderenhed holdes nede.

De forskellige afgrøder og deres indhold af næringstoffer

Græs, kløvergræs og lucerne

Disse afgrøder kan bidrage med både energi og protein i foderrationen. For at opnå den ønskede foderværdi, skal man vælge de rigtige arter.

Tetraploide rajgræsser og rajsvingler af rajgræstypen har generelt et højt sukkerindhold og et lavt proteinindhold. De har en hurtig vækst og kan derfor give et stort udbytte, men fordøjeligheden er betinget af mange rettidige slæt.

Diploide rajgræsser, kløver og lucerne har et højt proteinindhold og et lavt sukkerindhold. De har en langsommere vækst og et lavere udbytte, men de bevarer fordøjeligheden bedre ved færre slæt.

Når slættidspunktet er nået, og afgrøden skal ensileres, gælder det om at bevare mest mulig af foderværdien hele vejen ind til køerne. Forvejringsstiden skal være så kort som mulig, efter ét/ max to døgn skal den ønskede tørstofprocent være nået. Derfor er det vigtigt, at afgrøden bredspredes. Sammenrivning og snitning skal ske på en måde, så der ikke kommer jord med.

Majshelsæd

Majs af god kvalitet har et højt energiindhold, og er et godt foder til højtydende malkekøer. For at være sikker på at opnå en god kvalitet med et højt energiindhold hvert år, også de dårlige majsår, sås kun tidlige og middel tidlige sorter. Plantetallet skal holdes på 80.000 – 90.000 per hektar, som frøfirmaerne anbefaler. Det giver større kolbeandel og tidligere modning. En anden ting, der påvirker kvaliteten, er stubhøjden. Ved at øge stubhøjden fra 20 cm til 60 cm, undlades de tungest fordøjelige plantedele. Udbyttet falder med ca 500 fe/ha, men tørstofindholdet øges med ca. 2 procentenheder, og fordøjeligheden stiger med 2 til 4 procentenheder.

Majsen er klar til snitning, når mælkelinien er godt halvt nede på kolbernes midterste kerner; hvis man klemmer på dem, vil der komme lidt saft ud. På det stadie vil der være mellem 28 og 34 procent tørstof i hele planten afhængig af stubhøjde, kolbeandel og om det er en almindelig eller en staygreen sort.

Majs bør aldrig snittes senere end 10. oktober, herefter sker større udbyttetab ved nedbrydning af plantedele, end der tilføres ved indlejring af stivelse.

Generelt for afgrøder

Generelt for både græs, kløver, lucerne og majs gælder, at snitning altid bør ske under gode vejrforhold, så afgrøderne er rene og tørre.

Det er vigtigt, at snitlængden passer til tørstofindholdet i planterne. Hvis der snittes for kort, bliver der frigivet for meget saft. Det vil føre til væskevandringer i stakken, som kan give fejlgæring og saftafløb. Snittes der for langt, vil der i tørre afgrøder blive frigivet for lidt sukker til ensileringen, og der vil være risiko for at sammentrykningen bliver for ringe.

De generelt anbefalede snitlængder fra SH Ensilering er:

For afgrøder med < 28% ts. min 30 mm.
For afgrøder med 28 – 32% ts. 25 – 30 mm.
For afgrøder med 32 – 36% ts. 20 – 25 mm.
For afgrøder med 36 – 40% ts. 15 – 20 mm.
For afgrøder med > 40% ts. max 15 mm.

Sammentrykningen skal ske i tynde lag på højest 10 cm. Det betyder, at hvis frakørselsvognene kommer med 40 m³, og siloen er mindre end 400 m², skal læsset jævnes ud og køres sammen af to gange. Kørslen i stakken skal koncentreres til siderne og den bagerste ende af siloen, der køres ofte alt for meget i den forreste og midterste del, så afgrøderne køres helt i smadder. I store siloer og stakke kan der med fordel laves en rampe med en hældning på 15 – 20°, hvor der fyldes tynde lag på, så rampen rykkes fremad. Det giver en mere ensartet sammentrykning.

Straks efter endt snitning skal stakken dækkes med plastik af god kvalitet. Oven på plastikken lægges net og dæk / sandsække eller et lag sand eller jord. Det skal presse den sidste luft under plastikken ud, beskytte plastikken og sørge for, at der ikke trænger luft ind under plastikken, når der tages hul på stakken.

Ensileringsprocessen

Ensileringsprocessen skal være så kortvarig som muligt. Den første fase er iltkrævende, her er plantecellerne levende, og forrådnelsesbakterier nedbryder organisk stof ved ånding. Derfor er det vigtigt med god sammentrykning og hurtig tildækning.

Når ilten er brugt, er det de anaerobe bakterier, der tager over. Mælkesyrebakterier omdanner sukkerstoffer til mælkesyre og eddikesyre, gærsvampe danner alkohol og andre gæringsprodukter, og enzymer nedbryder protein til frie kvælstofforbindelser og NH³.
Syrerne får pH til at falde, og når den er nede på ca. 4 ophører bakteriernes aktivitet, og ensilagen er konserveret færdig.

Ensileringsmidler

Ensileringsmidler reducere tabet af næringsstoffer i ensilagen. Tabet under ensileringsprocessen ligger typisk på 8-10% af energiindholdet, men kan reduceres til under det halve, med et godt homofermentativt ensileringsmiddel som TOPSIL max.

Energitabet ved varmedannelse efter åbning af stakken kan være enormt, men kan med et godt heterofermentativt ensileringsmiddel som TOPSIL stabil, i kombination med godt management helt undgås. Opformering af toksiner som følger med afgrøderne ude fra marken, vil også kunne reduceres kraftigt med et godt ensileringsmiddel. Et homofermentativt ensileringsmiddel som TOPSIL max, vil med en hurtig pH sænkning hæmme de toksin producerende svampe, og et heterofermtativt ensileringsmiddel som TOPSIL stabil vil reducere antallet af svampene ganske kraftigt.

Hvis man gerne vil have effekten fra både et homo og et heterofermentativt ensileringsmiddel skal man vælge et blandingsprodukt som TOPSIL combi. Her vil man få en god del af den homofermentative virkning som i TOPSIL max samt det meste af den heterofermentative effekt som i TOPSIL stabil.